Teknisk sommer i Lappland, Kroatien, Frankrig og på Island

Denne sommer har budt på en hel del orienteringstekniske udfordringer meget forskellige fra hinanden og fra det jeg normalt bliver udsat for omkring Göteborg. Det har været mange rigtigt fede træninger og konkurrencer som har bekræftet den glæde som er forbundet med orientering og den længsel jeg altid har efter at blive udfordret tekniskt og forsøge at løse det så godt som muligt. Her under kommer et udsnit af nogle af alle træninger og konkurrencer, men først en kort kommentar om afslutningen på NOC – nemlig sprinten.

NOC-sprint
Kvalet gik som jeg havde tænkt – lagde blødt ud og kom godt ind i løbet og fandt det ”sprint-flow” som gør gennemførendet enkelt og effektivt. Kroppen svarede helt ok og løbet rakte til en plads i finalen trods at jeg var havnet i et hårdt kvalheat (blev nr 11 og gik dermed videre på sidste mandat - 26 sek langsommere end vinneren Emil Wingsted). Jeg var dermed eneste dansker ud af 10 startende som gik videre til finalen. Finalen blev for mig en helt anden femmer og et løb som jeg har bearbejdet og lagt bag mig for længe siden nu. Fik en katastrofal start efter som jeg i kampens hede misforstod undergangen under en vej som var markeret med forbudt – med en så stor fejl i rygsækken blev resultatet et usammenhængende løb som føltes stresset både tekniskt og fysiskt. Det rakte til sidst til en skuffende 29. plads.

Jukola
Efter NOC i Salo stod der Jukola vid Mikkeli med IFK Göteborg på programmet. Følelsen omkring holdet var ligesom ved 10-mila tryg og samtidigt spændt eftersom alle vidste at vi stillede til start med et stærkt hold. Jeg havde fået 4. tur og blev sendt ud som nr. 2 ca. 6 min efter førende Halden. Det blev sololøbning hele vejen og jeg kunne sende CC ud som nr. 2 godt 4 min efter Halden. Mit løb var kontrolleret med helt ok flyd i både orientering og løbning. Det var herligt at komme ind på travbanen og få klapsalver og positive tilråb i opløbet mens man klemte det sidste ud af kroppen på det 700 meter lange opløb. Efter målgangen var det spændende at følge opgørelsen, som sluttede med sejr til KOK og en fin fin 4. plads til ”Blåvitt”.

Midsommer
Midsommer blev fejret på Österlen i sommerhuset med Erik, Camilla og Frida. Det blev masser hygge, god mad og godt at drikke og selvfølgelig også tid til træning - bl.a. nogle fine bakkeintervaller ved Hammars Backar med udsigt over Østersøen. Erik og jeg fik også tid til at lege lidt med at tegne hver vores lille kort på 45 minutter og derefter ligge en bane og hænge små(!) poster ud, så vi hver især kunne få lov teste kortet og se om man kunne slå korttegnerens/banelæggerens/postudsætterens tid – alt i alt en meget sjov teknisk træning. Desværre kan jeg ikke i skrivende stund finde vores små kort, men dukker de op ryger de ind her.

Lappland
Efter Midsommer-weekenden var det direkte af sted til de nordligste dele af Sverige for at arbejde en uge og samtidigt få mulighed til at træne i nogle vildt lækre terræner. Bland andet blev det til orientering i midnatssol og møde med rener i terrænet. Desværre kolliderede denne uge med world cup løbene i Norge. Arbejdets karakter gjorde at det skulle gennemføres enten i slutningen af juni eller i august. For at have mulighed for at forberede mig optimalt mod VM valgte vi juni frem for august. Nu blev det ikke til en plads på VM-holdet så med facit i hånden burde jeg sikkert have prioriteret world cup løbene selvom om disse terrænmæssigt ikke var det mindste relevant for VM. Men uden testløb mod VM gælder det åbenbart om gribe en hver chance for at markere at man bør være med på holdet.


Morgentræning på kortet Moskojärvi inden morgenmad på Skaulo gästgiveri - vildt lækkert terræn



Kroatien
Vel hjemme fra midnatssolen kørte Frida og jeg til Kroatien for at løbe VM-relevante træninger og konkurrencer i detaljerede og til tider stærkt kuperede karst terræner samtidigt som vi kunne nyde sol og bad. Vel dernede fik jeg så den kedelige besked at der ikke bliver noget VM for mig i år. Jeg blev (og er stadig) meget skuffet og anser (selvfølgelig med mine briller på) at jeg burde have været på holdet. Pga. min skade i hælen jeg fik ved DM-sprint kunne jeg knapt løbe frem mod NOC, hvor mine resultater var meget skuffende (selvom jeg faktisk lavede det bedste individuelle herrer-senior resultat i løbet af NOC). Ved NOC fik jeg derfor ikke vist fanen højt nok. Så er det bare ærgerligt at man ikke kan bruge den under sommeren stigende form på VM som det var tænkt i oplægget. Løbene i Kroatien gav de første indikationer på at formen igen er på vej. Første løb var en kombineret skov- og bysprint, hvor jeg på 3. sidste lå klart nr. 2 mellem David Andersson og Mattias Karlsson som begge skal til VM i Ungarn. Jeg formåede dog ikke at klippe den rigtige næstsidste post, så i stedet for et godt resultat blev det et stort fedt DISK. Kroppen føltes helt fint på den efterfølgende mellemdistance som var rigtigt sjov, hvor jeg dog løb ret dårligt. Teknisk blev det et markant bedre løb på langdistancen i hårdt kuperet karst terræn, hvor David vandt overlegent ca. 4 min foran mig som var yderlige 6 min foran Mattias.


Første del av langdistancen i Kroatien


Frankrig
Efter et par ekstra dage ved kysten i Kroatien gik turen til alperne hvor vi løb/vandrede ved foden af Mount Blanc inden vi fortsatte til Fontainebleau syd for Paris. Der blev vi budt på totalt fed orientering i relativt letløbt men teknisk meget udfordrende terræn. Jeg lykkedes at vinde alle tre etaper i 3-dages løbet og vandt også 4. dagens fritstående langdistance. Langdistancen blev gennemført på den franske nationaldag og var opbygget på arrangørens klubnavn ”77”. Længden på banen var 15,4 km (7,7 + 7,7) og havde hele 77 poster. Området omkring Fontainebleau håber jeg meget på at kunne vende tilbage til for at løbe en masse mere orienteringsløb i disse meget specielle terræner.


Mellemdistancen i Frankrig - 2. dagen


Del af 4. dagens posttætte konkurrence

Island
Vel hjemme fra Frankrig, hvor vi også nåede en aften i Paris med bl.a. cykling på Champs-Élysées og rundt om triumfbuen, blev det et par dage i sommerhus inden turen gik til Island. Hjemmefra havde jeg via Per-Ola Olsson skaffet nogle fine orienteringskort ved Reykjavik (stort tak!). Et af dem var ekstremt krævende både løbsteknisk og frem for alt orienteringsteknisk. Området som ikke var specielt stort bestod af et gammelt lavafelt med bevokset med bare græs og mos. Træningen her var en meget stor oplevelse og noget af det sværeste jeg nogensinde har løbet i. Totalt set var turen til Island en kæmpe oplevelse – naturen er meget storslående og en rigtig godbid for en geolog, men også et sted som jeg i fremtiden gerne besøger igen for en længere træningslejr med træning i bjergene, på vulkaner, gletsjere, verdens tykkeste (?) mos og bad i varme kilder.


Lavaorientering på Island - 1 af 4 baner jeg løb i det lille område


Billede fra terrænet



Snorkeltur i 2 grader "varmt" vand over en sprække som er tilkommet ved at kontinentalpladerne ved Island bevæger sig fra hinanden



Udforskning af en 350 meter lang "lavatube"



SM-sprint
Direkte hjemme fra Island nåede jeg lige at pakke halvdelen af tasken ud og stoppe nogle rene ting ned inden næsen blev vendt mod Nord-Koster og Strömstad, hvor SM-sprint kval og finale skulle afgøres. Kvalifikationen havde lidt karakter af en meget kort mellemdistance på 1:5000 snarere end en traditionel sprint. Jeg gik sikkert videre som 4’er fra heat A. Sprinten dagen efter blev løbet om aftenen så arrangørerne fik mulighed for at lukke for trafikken i Strömstad centrum. Kunne derfor slappe godt af i sofaen i løbet af dagen og fokusere på aftenens finale. Syntes jeg løb et fornuftigt løb i finalen og var godt tilfreds da jeg løb i mål – det varede dog ikke så længe for det viste sig at jeg havde hoppet over 5. posten, som jeg overhovedet ikke havde set på kortet – Surt! Jeg kan dog se på stræktiderne at jeg kan være fint til freds med farten. På de sidste knapt 3 minutters løbning fra post 13 til mål var jeg hurtigst af alle, 1 sek. hurtigere end Emil Wingsted, hvilket selvfølgelig giver lidt positiv følelse trods skuffelsen over endnu (!) et DISK-resultat på sprint.


Del af SM-sprint finalen som bl.a. viser post 5, som jeg altså overså

NOC mellemdistance

En mesterskabsbane i totalt lækkert terræn er ikke hverdagskost for en orienteringsløber så det var med et smil på læberne jeg startede på banen kl. 13.02.

Det gik helt ok i starten, men lavede et lille sving på vej til 3'eren. Derefter havde jeg igen en ok periode frem til strækket til 8'eren (posten sydøst for 4'eren), hvor jeg laver en parallelfejl og kommer ned på kanten, hvor det var meget sværere både løbstekniskt og orienteringstekniskt.

På vej til publikumsposten:

(foto: Tutzon)

Sidste runde var fysisk krævende og jeg måtte slide hårdt op ad bakken væk fra 15'eren. Mistede retningen ned mod 16'eren, hvor jeg både taber tid på sidste del af strækket og på indgangen til selve posten. På noget stegte ben bliver det yderligere lidt tidstab på 19'ende og 20'ende posten. Her bagefter er løbet er det selvfølgeligt kedeligt at man ikke kunne løbe rent igennem og med bedre fart i benene, men der var alligevel en del positive momenter at tage med videre fra dette løb.

Imorgen venter sprinten, hvor der skal løbes rigtigt stærkt uden at lave fejl. Jeg glæder mig meget - men først skal der mad indenbords, Sørens sølvmedalje skal fejres og vi skal have de sidste instruktioner inden løbet imorgen.

Fra 10-mila til NOC

Det er efterhånden længe siden at jeg har givet lyd fra mig her på bloggen, så her kommer en ordentlig smøre fra NOC i Salo Finland.

Forårets store mål med klubben var jo 10-mila og vi vidste at alle som var aktuelle for førsteholdet havde forberedt sig godt. Jeg havde fået opgaven at løbe den korte orienteringsintensive 8. tur. Jeg havde ikke specielt svært ved at forberede mig mentalt på hvordan scenariet skulle se ud når jeg skulle i skoven. Med Jonas og Tobias på de to foregående ture var jeg ikke overrasket over at jeg fik lov til at løbe ud alene i føring. Det var enormt inspirerende og en følelse jeg sent vil glemme. Løbet gik ok efter en dårlig indledning hvor jeg tabte et minut på post 3. Det var fedt at løbe i mål og sende Håkan ud på 9. tur alene i spidsen. Vi endte til sidst på en helt fin 5. plads på et 10-mila som IFK havde sat et flot aftryk på gennem at have bland andet de bedste tider på turene 3, 4 og 6 og været alene i spidsen efter turene 6, 7 og 8. Men et eller andet sted var vi alle skuffede over at vi ikke havde nået hele vejen frem – sikkert en følelse som har været med til at skærpe indstillingen frem imod Jukola og en følelse som bekræfter den vinderkultur som findes i IFK.

Ved DM-sprint weekenden efter 10-mila lykkedes jeg både at klippe forkert og skade min hæl efter at have landet uheldigt efter et hop ned fra en mindre mur. Efter løbet hævede hælen og kom efter et stykke tid til at ligne en blanding mellem det brasilianske flag og en moden tomat. De nærmeste dage efter det måtte jeg gå omkring på tæer som om jeg ikke er høj nok i forvejen. Vel hjemme i Sverige fik jeg taget et røntgenbillede, som dog heldigvis ikke viste nogen skade på selve hælbenet. Træningen fortsatte derefter på spinningcykel, i vand og på løbebånd med kraftig hældning for at være sikker på at jeg ikke belastede hælen.

Efter et par uger var hælen bedre og jeg tog med landsholdet på VM2010-træningslejr i Trondheim. Deroppe fik jeg et godt billede af hvad som venter frem imod næste år. Desværre blev hælen dårlig igen eftersom det åbenbart var svært at bare løbe på tæerne ned ad de til tider stejle bakker. Tilbage i Göteborg begyndte lægerne at mistænke et træthedsbrud i hælbenet, hvilket heldigvis ikke kunne konstateres på den MR-skanning jeg var igennem. Med ondt i hælen var det tilbage på løbebåndet og svede stygt meget mens skoven lokkede med herligt vejr og grønne farver. Disse perioder uden orienteringstræning i skoven giver en næsten ulidelig længsel efter at træne og konkurrerer i skoven igen, som jeg tror og føler at jeg kan vende til en masse positiv energi når jeg endelig er tilbage i o-skoene. Jeg valgte at stå over IFKs NOC og Jukola træningslejr i Finland for ikke at risikere at forværre situationen med hælen. Det var selvfølgelig en tung beslutning at takke nej til en hyggelig og givende træningslejr i kanon terræn med gutterne som jeg havde set frem imod længe. Hælen blev i al fald bedre og de sidste par uger frem imod NOC her i Finland fik jeg gennemført nogle test i skoven og på intervalrunderne for at se at hælen kunne holde 100 % til at løbe konkurrence.

Vel ankommen i Finland bød fortræningerne på drømmeterræn med åbne klippeflader og stedvist detaljeret kurvebillede. Samtidigt har vi haft det sjovt sammen i gruppen med en del fis og ballade, hygge om aftenen med den engelske serie Coupling på værelse 411 (der bor Tue og jeg samt største delen af tiden CC som er værelsets voldgæst nr. 1). Vi har selvfølgelig også haft tid til en del indbyrdes o-nørderi for at forberede os til konkurrencerne. Opladningen til søndagens stafet blev krydret lidt ekstra med Danmarks 1-0 sejr over Sverige i fodbold. Sverige tog dog revanche med 3-1 på lørdagens stafet med sejre i begge seniorklasser samt i herrejunior klassen, mens Danmark vandt damejunior klassen – stort tillykke til Emma, Ida og Signe.

For egen del gik stafetten noget skuffende. Jeg fik et rigtigt godt udgangsleje efter Runes fine førstetur og fik en fin start, hvor jeg fik kontakt med en del hold som var gået ud før mig. Efter en del yderbane og noget tunge stænger var jeg stadig fint med efter 2/3 af banen. Derefter gik der dog ged i maskineriet og jeg tabte en del tid på den sidste del af banen, som var en fin blanding mellem hurtige partier i åben skov og på åbne klippeflader og mere tekniske partier på kanten af højene.

Om aftenen var der præmieoverrækkelse i et indkøbscenter (af alle steder…), hvor vi havde set frem imod at synge Der et yndigt land for vores. Det blev dog noget af en fuser da arrangørerne valgte at spille Kong Christian. Vi tog dog revanche efter aftenens holdmøde hvor vi fik sunget nationalsangen på ordentligt manér.

I morgen er der mellemdistance på programmet. Dagens tekniske træning med indslag af o-intervaller føltes rigtigt fint så nu gælder det bare om at glæde sig yderligere til i morgen, hvor man sikkert bliver udfordret både på det tekniske og sin fysiske kapacitet. De tekniske forberedelser med gutterne på værelse 411 har gjort at man føler sig tryg over hvad som venter i morgen når starten for min del går kl. 13.02. Konkurrencen bliver sent i tv i Finland og Sverige samtidigt som man har mulighed til at følge løberne med hjælp af GPS-tracking.

Natträning Åstebo - finslipning mod 10-mila

Det er ingen hemmelighed at IFK-Göteborg i år har et rigtigt godt hold til 10-mila. I löbet af vinteren har vi gennemfört en räkke träninger og träningslejre med sigte på klubbens store mål 10-mila. Alle som har väret aktuelle for försteholdet har vist fine takter på träninger og de konkurrencer som har väret en del af optakten frem i mod den kommende weekend. Träningen i Åstebo var den sidste hårdere natträning inden 10-mila og mönstrede hele 7 löbere fra 1. holdet. Jeg löb träningen som o-intervaller for at kunne presse på i konkurrencefart, holde fokus på teknikken og samtidigt träne starter (eller "on/off-knappen"). Terränget ved Åstebo er noget af det mest relevante vi har i Göteborgsområdet så det var en värdifuld sidste höjintensitets natträning som jeg fik gennemfört som jeg önskede det. Nu gälder det bare om at forberede sig mental på sin opgave for holdet - bliver spändende...

Vikingaträffen 20090413

Efter en uge i sygesengen var det läkkert at komme ud og löbe konkurrence igen. Vikingaträffen som er en traditionsrig konkurrence - 2009 udgaven var nr. 50 i räkken - arrangeredes ved Trollhättans skihytte i fint forårsvejr. Terränget er småkuperet, fint og utroligt sjovt at orientere i. Samtidigt er detaljegraden stor så luppen blev flittigt brugt - det var faktisk kun H/D 16 - H/D 21 som löb på 1:10000 resten på 1:7500.

Jeg fölte mig ret tung i stängerne, men försögte alligevel at trykke på. Det blev lidt slinger i valsen nogle steder, men alt i alt havde jeg en fin dag i skoven med sjov og krävende orientering. For 3. pladsen indkasserede jeg en grill-stegepande så nu skal der steges böffer til den store guldmedalje.

Sträktider findes her: Winsplits

Folskubbet 20090405

Löb en åben bane i fine Labacka - absolut noget at Göteborgs bedste orienteringsterrän - det var bare at nyde.

Sträktider findes her: Sträktider

Hisingsparken 20090404

Fin mellemdistance i herligt forårsvejr med masser sol. Löb et fint löb frem til 3. sidste hvor jeg taber ret präcist 1 min. Dobbelt IFK i top med mig 5 sek foran Jonas Pilblad.

Sträktider på winsplits findes her: Sträktider