Under opvarmningen til kvalifikationen kunne man på opvarmningskortet i hånden konstatere at der ventede høj standard på konkurrencekortet. Benene svarede ikke som de burde men jeg gennemførde en fin opvarmning med mange positive billeder fra hårde træninger de sidste par måneder for at få positive tanker inden start. Allerede på vej til post 1, hvor man fik et længere stræk op ad en ret flad bakke, kunne jeg mærke at benene/kroppen slet ikke ville samarbejde. Benene var helt kraftløse. Jeg fik dog den start jeg ville rent tekniskt. Har dog lidt problemer på kanten til post 3, hvor jeg lader mig falde ned på en sti midtvejs på strækket og dermed taber lidt højde. Til post 5 ser jeg ikke posten ved mit styp og er nede og vende et niveau for langt nede. Derefter kommer en kort periode hvor det kører stabilt teknisk, samtidigt som benene er som budding selvom denne del af banen stort set kun går ned ad. Ved indgangen til post 11 tror jeg at jeg går ind ved næste lysning længere nede af bakken og rammer derfor ikke posten. Kommer istedet til en markant lysning, som er en åben mose på kortet, som jeg i kampens hede ikke ser på kortet. Kan ikke se min lysning længere nede af bakken og laver en runde op ad bakken inden jeg vender tilbage til indgangspunktet og indser at det er lysningen længere mod vest end det jeg først troede. Med et sådant bom i en forholdsvis enkel kvalifikation er jeg klar over at jeg er nød til fejlfrit og stærkt hjem for at sikre mig en finaleplads. Problemet er bare at benene for alvor strejker på den sidste del af banen, hvor en større del går op ad bakke. Da jeg krydser mållinjen er jeg helt færdig og har ingen forhåbninger om at gå videre til finale, men begynder alligevel de fysiske og mentale forberedelser til en eventuel finale. På vej til hotellet, hvor vi får lidt mad og mulighed for at lukke øjnene i 20 min, får jeg beskeden at jeg er klar til finale - Yes!
Kval kort og vejvalg:
Efter den korte pause og jeep-transport til pre-start begynder opvarmningen mod finalen. Håber og tror på at benene har fået sig en kickstart under formiddagens løb. Men allerede på strækket op ad bakken til post 1 er det tydligt at der ikke er sket mirakler i pausen. For at sætte prikken over i'et bommer jeg 1'eren hvor jeg er nede og vender ved dameposten. Derefter kommer bom på bom i en finale, som bliver et fysiskt og orienteringstekniskt antiklimaks. På 4'eren laver jeg en parallel fejl og kommer for langt ned. På 6'eren ryger der yderligere tid inden man skal ind i "city of rocks" som det lød i terrænbeskrivelsen. Mister meget tid på post 9, lidt på 10'eren inden jeg endelig laver en ordentlig svingtur ved på 13. Derfra og hjem går det hederligt dog med lidt småsving undervejs. Fysisk er jeg helt i kæleren specielt på den sidste del af banen, hvor terrænet indbyder til at man rigtigt åbner for sluserne - men min kraftværkssø var altså udtørret... Det hele ende med en plads som nr 40.
Kort og vejvalg:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar