Fra 10-mila til NOC

Det er efterhånden længe siden at jeg har givet lyd fra mig her på bloggen, så her kommer en ordentlig smøre fra NOC i Salo Finland.

Forårets store mål med klubben var jo 10-mila og vi vidste at alle som var aktuelle for førsteholdet havde forberedt sig godt. Jeg havde fået opgaven at løbe den korte orienteringsintensive 8. tur. Jeg havde ikke specielt svært ved at forberede mig mentalt på hvordan scenariet skulle se ud når jeg skulle i skoven. Med Jonas og Tobias på de to foregående ture var jeg ikke overrasket over at jeg fik lov til at løbe ud alene i føring. Det var enormt inspirerende og en følelse jeg sent vil glemme. Løbet gik ok efter en dårlig indledning hvor jeg tabte et minut på post 3. Det var fedt at løbe i mål og sende Håkan ud på 9. tur alene i spidsen. Vi endte til sidst på en helt fin 5. plads på et 10-mila som IFK havde sat et flot aftryk på gennem at have bland andet de bedste tider på turene 3, 4 og 6 og været alene i spidsen efter turene 6, 7 og 8. Men et eller andet sted var vi alle skuffede over at vi ikke havde nået hele vejen frem – sikkert en følelse som har været med til at skærpe indstillingen frem imod Jukola og en følelse som bekræfter den vinderkultur som findes i IFK.

Ved DM-sprint weekenden efter 10-mila lykkedes jeg både at klippe forkert og skade min hæl efter at have landet uheldigt efter et hop ned fra en mindre mur. Efter løbet hævede hælen og kom efter et stykke tid til at ligne en blanding mellem det brasilianske flag og en moden tomat. De nærmeste dage efter det måtte jeg gå omkring på tæer som om jeg ikke er høj nok i forvejen. Vel hjemme i Sverige fik jeg taget et røntgenbillede, som dog heldigvis ikke viste nogen skade på selve hælbenet. Træningen fortsatte derefter på spinningcykel, i vand og på løbebånd med kraftig hældning for at være sikker på at jeg ikke belastede hælen.

Efter et par uger var hælen bedre og jeg tog med landsholdet på VM2010-træningslejr i Trondheim. Deroppe fik jeg et godt billede af hvad som venter frem imod næste år. Desværre blev hælen dårlig igen eftersom det åbenbart var svært at bare løbe på tæerne ned ad de til tider stejle bakker. Tilbage i Göteborg begyndte lægerne at mistænke et træthedsbrud i hælbenet, hvilket heldigvis ikke kunne konstateres på den MR-skanning jeg var igennem. Med ondt i hælen var det tilbage på løbebåndet og svede stygt meget mens skoven lokkede med herligt vejr og grønne farver. Disse perioder uden orienteringstræning i skoven giver en næsten ulidelig længsel efter at træne og konkurrerer i skoven igen, som jeg tror og føler at jeg kan vende til en masse positiv energi når jeg endelig er tilbage i o-skoene. Jeg valgte at stå over IFKs NOC og Jukola træningslejr i Finland for ikke at risikere at forværre situationen med hælen. Det var selvfølgelig en tung beslutning at takke nej til en hyggelig og givende træningslejr i kanon terræn med gutterne som jeg havde set frem imod længe. Hælen blev i al fald bedre og de sidste par uger frem imod NOC her i Finland fik jeg gennemført nogle test i skoven og på intervalrunderne for at se at hælen kunne holde 100 % til at løbe konkurrence.

Vel ankommen i Finland bød fortræningerne på drømmeterræn med åbne klippeflader og stedvist detaljeret kurvebillede. Samtidigt har vi haft det sjovt sammen i gruppen med en del fis og ballade, hygge om aftenen med den engelske serie Coupling på værelse 411 (der bor Tue og jeg samt største delen af tiden CC som er værelsets voldgæst nr. 1). Vi har selvfølgelig også haft tid til en del indbyrdes o-nørderi for at forberede os til konkurrencerne. Opladningen til søndagens stafet blev krydret lidt ekstra med Danmarks 1-0 sejr over Sverige i fodbold. Sverige tog dog revanche med 3-1 på lørdagens stafet med sejre i begge seniorklasser samt i herrejunior klassen, mens Danmark vandt damejunior klassen – stort tillykke til Emma, Ida og Signe.

For egen del gik stafetten noget skuffende. Jeg fik et rigtigt godt udgangsleje efter Runes fine førstetur og fik en fin start, hvor jeg fik kontakt med en del hold som var gået ud før mig. Efter en del yderbane og noget tunge stænger var jeg stadig fint med efter 2/3 af banen. Derefter gik der dog ged i maskineriet og jeg tabte en del tid på den sidste del af banen, som var en fin blanding mellem hurtige partier i åben skov og på åbne klippeflader og mere tekniske partier på kanten af højene.

Om aftenen var der præmieoverrækkelse i et indkøbscenter (af alle steder…), hvor vi havde set frem imod at synge Der et yndigt land for vores. Det blev dog noget af en fuser da arrangørerne valgte at spille Kong Christian. Vi tog dog revanche efter aftenens holdmøde hvor vi fik sunget nationalsangen på ordentligt manér.

I morgen er der mellemdistance på programmet. Dagens tekniske træning med indslag af o-intervaller føltes rigtigt fint så nu gælder det bare om at glæde sig yderligere til i morgen, hvor man sikkert bliver udfordret både på det tekniske og sin fysiske kapacitet. De tekniske forberedelser med gutterne på værelse 411 har gjort at man føler sig tryg over hvad som venter i morgen når starten for min del går kl. 13.02. Konkurrencen bliver sent i tv i Finland og Sverige samtidigt som man har mulighed til at følge løberne med hjælp af GPS-tracking.